Der kan være mange spørgsmål, der opstår, når det kommer til ens babys søvn. Fra den ene dag til den anden kan alt ændre sig, og der er mange forskellige faktorer som spiller ind. I dette indlæg kan du få svar på nogle af de oftede stillede spørgsmål omkring din babys søvn.
1. Min baby vågner altid, når vi stiger på bussen eller går ind i en butik
Børn skifter meget mellem dyb og let søvn. Hvis din baby vågner, og er samme sted og miljø som da de faldt i søvn, falder de typisk tilbage i søvn igen hurtigt.
Er de derimod i en fyldt bus eller en travl butik, kan de nemt bliver distraheret af det nye lys eller larmen, og dermed vågne helt op. Sommetider vågner babyer også, når barnevognen pludseligt står stille efter at have været i bevægelse i et stykke tid.
2. Har min baby bedst af at sove i vores soveværelse eller på eget værelse?
Indtil babyer er 6 måneder, anbefales det at de sover i deres egen seng i samme rum som forældrene. Det skyldes at forældres tilstedeværelse, kan være med til at forebygge vuggedød.
Efter 6-måneders alderen kan i begynde at lære dem at sove på eget værelse.
3. Må min baby sove i samme seng som mig og min partner?
Det er sikrest for din baby at sove i sin egen seng. De første 3 måneder er der forhøjet risiko for vuggedød ved samsovning.
Hvis man sover i samme seng som sin baby, er det vigtigt at barnet har mindst lige så meget plads at sove på, som de ville have i deres egen seng. Derudover bør baby ikke sove i mellem begge forældre, og de bør have deres egen dyne.
4. Hvornår er det en god idé at begynde på putteritualer?
Fra dit barn er to måneder kan du allerede begynde at indføre små ritualer inden sovetid, som f.eks. bleskift, amning/mælk, sut. Ved at tilføje disse ting lige inden dit barn skal sove, kan du skabe en genkendelighed som viser dem at nu er det ved at være tid til at sove.
I takt med at din barn bliver ældre kan du udvide putterutinen. Hvis du vil læse mere om putterutiner kan du gøre det her.
5. Hvornår får babyer en døgnrytme?
Omkring 3-5 måneder begynder babyer at kunne kende forskel på dag/nat, og der kommer en mere stabil rytme i deres lure i løbet af dagen. Her er det en god idé, at begynde at lære din baby om daglige ritualer, så de bliver endnu mere opmærksomme på hvornår timerne skifter.
6. Hvornår må min baby sove udenfor?
Din babys vægt skal minimum være over 3000 gram, men de må aldrig sove ude uanset hvad, hvis temperaturen er under -10 grader.
7. Må min baby græde sig selv i søvn?
Babyer græder fordi de har brug for at blive trøstet, så man skal ikke gå fra en ulykkelig baby og efterlade dem til sig selv. Babyer er ikke gamle nok til at være beregnende, og det er ikke derfor de græder. De græder oftest, fordi de er kede af det, og der er det vigtigt, at deres forældre er hos dem.
Hvis din baby har fået et behov for at være tæt på dig, når de skal sove, er det vigtigt at give barnet den kontakt de beder om. Det er den bedste måde at få dem til at stoppe med at græde og trøste dem, og på lang sigt giver det dem også en bedre søvn.
8. Må jeg amme mit barn i søvn?
Både ja og nej. Hvis din baby falder i søvn, mens du ammer, og derefter bliver lagt ned i seng og roligt sover videre, så er der intet problem i det.
Det er kun et problem, hvis din baby vågner, når du vil ligge dem ned eller vågner ofte og kun kan falde i søvn igen, når de får mad.
9. Min baby vågner, når jeg flytte ham/hende over i egen seng
Det er helt naturligt, at din baby vågner når de bliver flyttet, da der er forskel på seng og favn. Du kan med fordel svøbe dit barn (hvis han/hun har alderen til det) eller købe en Napsack, som giver ekstra tryghed.
Hvis dit barn kun åbner øjnene, fordi de lige registrerer at de vågner, og derefter falder i søvn igen, er der ingen grund til at gøre noget.
10. Hvad gør jeg med en en overtræt og grædende baby?
Det er en situation, de fleste forældre har prøvet at stå i.
Her gælder det om at være opmærksom på dit barns tidlige tegn på træthed, så du ved hvornår, de skal lægges ned for at sove. De tidlige tegn kan f.eks. være:
- Kløe i øjnene/næsen
- Trækken i ørerne
- De zoner ud/bliver nemmere irritable
- Mindre sociale og hænger meget op af dig
Er overtrætheden allerede kommet, er det bedst at tage dit barn med op ad sengen i stedet for at prøve og tvinge dem til at sove. Giv dem lidt at spise eller drikke, underhold dem lidt og prøv så igen at finde ro. Oftest går der mellem 20-40 minutter mellem hvert søvnvindue, hvor du igen kan prøve at lægge dem ned for at sove.