Vi hjælper børn til en bedre søvn 👶
Skip til indhold

Hjulpet over 5 tusinde børn & familier

1-2 dages levering i hele landet

Årets #1 gaveidé til nybagte forældre

Kontakt os

Din babys søvn - 2-24 måneder

Babyer udvikler sig så hurtigt, at det kan som forældre være svært at følge med. Dette indlæg er en kort guide til din babys søvn, så du kan få et bedre overblik og forståelse for, hvor meget søvn din baby har brug for.

Hvor meget søvn, har en 2-3 måneder gammel baby brug for?

Når din baby er omkring de 2 måneder, begynder de at blive mere opmærksomme. Alt virker mere spændende og med det kommer nysgerrigheden, hvilket kan resultere i kortere lure, og at det kan være sværere at få din baby til at falde i søvn.  
Omkring de 3 måneder kan søvnen dog begynde at regulere sig selv, og der kommer måske færre amninger/flasker om natten og flere om dagen.

I gennemsnit har de fleste babyer på 2-3 måneder brug for 11-12 timers søvn, hvor ca. 3-4 af dem ligger om dagen.

Det er ikke nødvendigt med et søvnmønster i denne alder
Når dit barn er mellem 2-3 måneder, skal der være relativt kort tid mellem lurene og barnet skal stadig spise flere gange om dagen, det hjælper dem til at sove bedre om natten. Nogle babyer i 2-3 måneders alderen falder naturligt ind i et søvnmønster, men det er ikke tilfældet for alle, så du skal ikke fokusere for meget på klokken.

En sovepose med tyngde kan være et helt vildt godt redskab, når det kommer til at skabe rutiner og få dit barn til at falde i søvn

En sovepose med tyngde er et godt redskab til en god søvnrutine, men kan også hjælpe din baby med at sove hurtigere og roligere.
LÆS MERE OM DEN HER

Hvor meget søvn, har en 4-6 måneder gammel baby brug for?

Når din baby er 4-6 måneder, har de udviklet deres indre ur og kan skelne mellem nat og dag.

I gennemsnit har de brug for 14 timers søvn. Omkring de 4 måneder kan de sove ca. 8 timer uden at skulle vågne for at spise, ved 5 måneder kan de sove 10-11 timer i streg, og omkring de 6 måneder har babyer brug for 11 timer uforstyrret søvn om natten i gennemsnit. Det er også forventeligt, at de har brug for 2-3 lure i løbet af dagen.

I denne alder, er det en god idé med faste rutiner
Det er vigtigt for babyer i alderen 4-6 måneder at skabe og vedligholde en god søvn rutine. Deres indre ur fungerer, og de vil højest sandsynligt blive naturligt trætte hen sidst på eftermiddagen og om aftenen. Hvis du ved, at dit barn bliver træt og irritabel omkring klokken 18:30, så begynd allerede at gøre dem klar til sengetid kl. 18.

Hvor meget søvn, har en 7-12 måneder gammel baby brug for?

I takt med at babyer bliver ældre, får de også brug for mindre søvn. Fra de 6 måneder af, har babyer deres længeste søvn om natten. Mellem 18-22 om aftenen er de klar til at sove og fra denne alder minder deres søvnmønster mere om og mere om en voksen

Når de er 6-12 måneder har de brug for 11-14 timer i alt på et døgn. Mange af disse timer ligger som sagt om natten, men de har stadig behov for 2-3 lure om dagen som kan være alt mellem 30 minutter til 2 timer.

Alle babyer vågner om natten
Det er normalt for alle (også voksne) at vågne om natten. Vi har som voksne bare lært at falde i søvn relativt hurtigt igen, og det kan man også lære sit barn - men der kan være mange grunde til, at din baby vågner om natten, så du skal ikke være bekymret. Nogle af de grunde kan være:

  • de er ved at få tænder eller er syge
  • om de er i en periode, hvor de vokser meget
  • de har seperationsangst
  • de har lært en ny færdighed - som f.eks. selv at vende sig eller rulle rundt
  • der er ændring i familiens rutine (ferie, nye arbejdstider osv.)

Hvor meget søvn, har et 12-24 måneder gammelt barn brug for?

Når din baby når 1-års alderen, sover de generelt bedre. De sover længere, vågner mindre og mere af søvnen ligger om natten. Deres lure bliver måske færre, men det er stadig normalt at dit barn vågner om natten.

Fra 12-24 måneder har børn i gennemsnit brug for 10-14 timers søvn på et døgn, dette inkluderer også 1-3 timers lure. Lurene er stadig nødvendige, for at dit barn kan vokse og udvikle sine færdigheder.

Der kan ske ændringer eller tilbagegang i dit barns søvn
Og det er helt normalt! Det sker ofte i perioder, hvor der sker en masse ændringer i dit barns liv, som f.eks. hurtig udvikling og en masse nye spændende færdigheder.
I denne periode er det ekstra vigtigt at være godt forbundet med sit barn, og at forstå deres følelser og signaler, så de altid ved at du er der for dem både fysisk og mentalt. Vær opmærksom på tegnene på træthed, intensiteten i deres gråd og kom det i forkøbet, hvis det altså er muligt.


Vil du vide mere?

OEKO-TEX 100 Certificeret

Deep touch - beroligende tyngde

Længere søvn, færre opvågninger

+5.000 tilfredse kunder